,

GertVinnie.dk

Koldingvej 98 - 6040 Egtved - Tlf: 75554948

kontakt@GertVinnie.dk - www.GertVinnie.dk

GertVinnie.dk Kropsterapi Wellness Koldingvej 98 6040 Egtved 5 km fra Kolding Storcenter

ANGST/nervøsitet

Angstbehandling

Når bekymringer bliver til sygdom
Alle mennesker bekymrer sig ind i mellem om økonomien, familien eller arbejdet. Det bliver først til en sygdom, når bekymringen bliver så stærk, at den forstyrrer dit liv.
Man ved ikke rigtigt, hvad der sker i hjernen, når man har en angsttilstand. Røntgenundersøgelser og blodprøver er normale. Men det betyder ikke, at det man gennemlever, ikke er virkeligt. Fakta er, at hvis du har en angstlidelse, påvirker det den måde du tænker på og føler om livet. Og det kan også påvirke dig fysisk.

Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst.


Angst er en ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst.
Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer at der reelt kan ske noget farligt.
Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og angst eller frygt for at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.
Udtalt angst eller nervøsitet er sygdomme, mens frygt er en hensigtsmæssig reaktion som skal forhindre at man kommer til skade.


Angst og fysiske gener


Vedvarende angst medfører, at kroppen hele tiden er i beredskab og ikke slapper af. Det kan føre til muskelspændinger, øget træthed, rysten og uro. Det giver også hyppigt symptomer som sveden, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, svimmelhed, ubehag i maven - men ikke panikanfald. Angsten gør, at du hele tiden overvåger omgivelserne. Du føler, du hele tiden skal være på tæerne og har svært ved at koncentrere dig om det væsentlige.

 

Hver femte – eller 22 procent af alle mennesker - får på et tidspunkt angst som er så udtalt at der er tale om en sygdom.
Angst kan også være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni.
Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.
Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.
Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.
Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.
Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.
Blandet angst – depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression.

Årsager til angst
Fordi en vis angst eller frygt er nødvendig i farlige situationer, har alle mennesker et større eller mindre angstberedskab.
Sårbarheden over for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst.
Alle mennesker bliver gennem livet, udsat for forskellige former for "ekstrem" stress. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med dette.


Angstbehandling


Vi skubber generelt på kroppens immunforsvar med Kranio-Sakral Terapi (KST) og Organmassage, så sårbarheden mindskes. Herved opleves situationer som før var angst fremkaldende pludselig ok igen. Vejrtrækning/iltoptagelse behandles direkte som redskab til kunden. Det vil være mærkbart nemmere at påvirke/af-stresse kroppen i diverse situationer, ved at kunne optimere sin vejrtrækning ved behov.
Følelsen af angst minimeres, så den simpelthen ikke føles overvældende mere. Det bliver herved muligt at leve livet som før.
Hvis man har haft brug for medicin eller andet til at holde angsten på afstand, kan dette forsøges mindsket, gerne i samråd med læge.
Hvis kroppen har et specielt signal som udløses i alarm situationen, du har svært ved at slippe. Ritualer eller et symptom som kommer igen og igen, er tankefelt-terapi et specielt godt værktøj til at slippe de sidste rester af angsten.

til toppen