Høreproblemer? Af Vinnie Ladefoged Jensen.
Tinnitus, meniere, nedsat hørelse eller støjoverfølsomhed.
Mange mennesker lever til daglig, med et af de usynlige handikap, som problemer med hørelsen hører ind under.
Det kan være pga. et uheld, det kan være arveligt, en arbejdsskade og meget andet. Vores hørelse er en særdeles følsom sans og reagerer på mange ting lige fra følelser, støj-påvirkninger, chok som stress. Vi tænker ikke så meget over hvad hørelsen betyder, så længe den virker. Først når den begynder at svigte eller bliver ustabil, så kommer problemerne.
Jeg er en 43 årig. kvinde, som helt fra barndommen, har døjet med ørene. Ondt i ørene, væske i ørene og især propper som kom og gik i kortere eller længere perioder. Tidligt i forløbet blev der konstateret en svag nedsat hørelse og samtidig fik jeg information om, at det måtte jeg lære at leve med. Arvæv havde ganske simpelt nedsat bevægelses muligheden for trommehinde m.m. Gennem hele min erindringstid har jeg haft mit svage punkt her, når andre fik hovedpine eller ondt i maven fik jeg ”noget med ørene.”
D. 18. dec. 2001 bliver jeg svimmel og tror jeg har fået influenza, ligesom mange af mine kollegaer havde dette år op mod jul, det er samtidig en af årets travleste højtider i mit fag, (jeg arbejder som gravør i guldsmedebranchen), så det kommer meget ubelejligt. Oven i den alm. travlhed testede vi et nyt varestyringssystem og på min plads betød det dobbelt papirgang, som også skulle kontrolleres for evt. stavefejl og ændringer før den endelige gravering.
Næste dag ligger jeg og sejler rundt i sengen og kan mærke at jeg også har en irriterende prop i øret. Faktisk kan jeg ikke høre ret meget. Øv lige før jul, den må jeg hellere komme til læge med straks, så jeg ikke løber ind i helligdagene, jeg har ikke selv ferie mellem jul og nytår, så jeg kan ikke bare vente og se om det forsvinder uden hjælp.
Allerede næste dag kan jeg komme til og møder op hos lægen, han undersøger øret og konstaterer der ikke er problemer i det ydre øre, altså må der være noget galt indenfor trommehinden. Jeg får besked på at bestille tid hos ørelægen med det samme. Et par timer efter har ørelægen mulighed for at se på mig og jeg må atter op af sengen. Jeg er stadig meget svimmel og folk på gaden, har nok tænkt, jeg havde en jule-brandert på, der blev i hvert tilfælde god plads på fortovet hvor jeg gik.
Hos ørelægen bliver jeg undersøgt grundigt, min hørelse bliver målt og hun spørger til nogle mærkelige ting, har jeg travlt? Hvad laver jeg? Hvordan kører familien, har jeg børn? Osv.
Jeg svarer høfligt, men er lidt undrende og begynder at blive træt igen, det er nok den influenza. Jeg har jo også stadig lidt feber…
Til sidst fortæller hun det kan være en lille blodprop eller noget andet som har påvirket hørenerven. Hun kunne godt have mistanke om stress… Stress mig, nej tak, det gider jeg godt nok ikke og for øvrigt kan jeg jo altid klare det hele… Det ved alle, både hjemme og på arbejde.
Jeg får en pille kur (prednison), for at forsøge om det kan berolige hørenerven, så den evt. kan få kontakt igen. Hvis ikke det virker, er det i midlertid et varigt høretab, da fimrehårene så ikke har fået blod og begynder at gå til grunde. Fimrehårene opfanger lydene og videregiver signalerne til det indre øre. Herfra går de som elektriske impulser gennem nerven, til hjernen som forstår lyden. Smart når det virker.
Jeg har ca. 15 % hørelse tilbage, det er ikke meget, hvilket da også giver massive problemer i hverdagen. Jeg kan overhovedet ikke høre hvad folk siger, hvis de står bag mig. Når der er flere som snakker samtidig, bliver det svært at skelne stemmerne fra hinanden og jeg hører ikke nok til at være sikker på om jeg forstår alt. Nogle gange misforstår jeg et ord og en gang i mellem gætter jeg simpelthen på hvad folk siger, når jeg har sagt ”hvad” 3 gange allerede og kan se folk bliver irriterede. Socialt selskab begrænses kraftigt, fordi det kræver kræfter at deltage. Især fester hvor mange snakker og jeg også forventes at kunne følge med i hvad dem overfor siger, er helt umulige.
Musik er blevet til støj, børns leg forstyrrer. Dagligdagen kræver pludselig ufattelig meget energi, bare for at være tålelig.. og stadig slet ikke som før.
I løbet af det næste halve år falder ørene lidt til ro og jeg kommer til at høre lidt mere, ikke meget, men selv få procent kan mærkes. Jeg må acceptere tingene som de er blevet. Udover selve hørelsen er den ”kvindelige refleks” med at kunne lave 10 ting samtidig gået fløjten. Jeg har nok at gøre med at skulle høre og arbejde samtidig, så ungerne kan fare i hovedet af hinanden i stuen lige ved siden af og jeg opdager det ikke. Jeg har ellers altid kunnet høre, både hvad de diskuterede og hvem der lavede balladen. På arbejdet betyder det at jeg ikke kan følge med i alm. small-talk. Jeg kan kun koncentrere mig om min egen opgave og når folk spørger om noget, må jeg slippe opgaven for at høre efter og svare, for derefter at tage opgaven op igen, nogle gange endda starte forfra. Der røg en del af rutine fordelene…
Desværre har jeg oven i fået meniere, som varierer i styrke alt efter mit liv. Ordet stress begynder faktisk at rumstere i underbevidstheden, jeg har ikke den samme grænse mere og hverdagen kan være svær at følge med til. Mine nærmeste og kollegaerne glemmer hele tiden jeg ikke kan høre, for det ses jo ikke ”udenpå tøjet”. Altså prøver man at følge med så godt man kan, vel vidende at der sker fejl og misforståelser af og til. Suk.
Efter hånden lærer jeg at leve med situationen, når livet er hårdt, så mærker jeg det som ondt i ørene eller propper. Nogle gange kan jeg mærke, på ørene, jeg presses. Så kan jeg nå at gøre tingene anderlede,s så det ikke forværres, andre gange har jeg ikke mulighed for at ændre noget og det kan koste en sygedag.
Jeg løber ind i en skilsmisse og som forventet er det mine ører som reagerer først, hver gang noget går i hårdknude eller jeg spekulerer meget. Jeg døjer mere og mere indtil jeg får en behandling hos min svigerinde som har lært Kranio-Sakral Terapi. Det er en behandling hvor hele kroppen og psyken bliver beroliget og normaliseret. Jeg kan pludselig høre bedre og mine ører reagerer ikke så kraftigt på normal støj. Især efter 2 behandling sker der en klar forbedring og jeg kan høre mange flere mellemtoner, bl.a. musik er til at nyde igen.
Min kæreste og jeg tager et kursus i Kranio-Sakral Terapi for at forstå hvad der sker med mine ører og fordi vi er blevet nysgerrige. Det står hurtigt klart, at hos mig er fimrehårene ikke sat ud af funktion eller gået til grunde, hjernen har bare ikke fået besked om hvad de hørte, fordi hørenerven har været klemt, eller stresset. Vi vil gerne selv kunne afspænde mine ører, så jeg lynhurtigt kan få det bedre, når de generer, og det ellers nemt kunne tage et par dage, før jeg kunne komme af sted til behandling.
Efter det første kursus, som giver os et effektivt værktøj til at afstresse mine ører/ hørenerver, får vi pludselig mulighed for at følge et hold som skal starte op med en længerevarende uddannelse indenfor Kranio-Sakral Terapi. Vi springer til og herigennem får vi flere muligheder for at afhjælpe på bl.a. høreproblemer. Min meniere kan nu også dæmpes. Det er utroligt energigivende at slippe for denne konstante støj, da jeg selvfølgelig har brugt mange resurser på at skulle ”overhøre” den i dagligdagen. Selvom det bliver en vane at have tinnitus/meniere er dettil stadighed en ufattelig gene.
I dag har jeg kun problemer med hørelsen som svarer til min alder og menieren er reduceret til et klart minimum. Det er meget tydeligt, at stress og spekulationer påvirker meniere med det samme, ligesom muskelspændinger i arme og nakke forøger den betydelig. Hvis jeg er udsat for høj musik eller anden høj lyd reagerer ørene også stadig, enten som propper eller mere støj, nu er der dog en mulighed for at gøre noget ved det: Jeg må på briksen og have en behandling. En ting som er sværere at gøre noget ved, er refleksen med at kunne reagere på flere ting samtidig. Det er ikke altid jeg hører hvad folk siger første gang, det er fordi jeg skal rette opmærksomheden på at folk taler, egentlig ikke fordi jeg ikke kan høre det. Det håber jeg stadig på vil blive bedre hen af vejen.
Under vejs er jeg blevet behandler selv og har fået en meget mindre stresset hverdag. Det er også godt for mine ører. Jeg har sammen med min nye mand startet klinik hjemme med Kranio-Sakral Terapi, hvor vi også giver fysiologisk massage og healing. For ydderligere information se www.gertvinnie.dk eller skriv til os på kontakt@gertvinnie.dk eller ring på 75 55 49 48.